DeutschEnglishKontaktPresseJob hos osTuristOm hjemmesidenForside
Haderslev Kommune    
Hjem  Borger
Erhverv Om Kommunen Politik og dialog

Håndtering af jord

Virksomheder
Erhvervsgrunde
Vojens Airport
Landbrug
Udbud og Indkøb
Affald og jord
Affald - erhverv
Håndtering af jord
Alkoholbevilling og udeservering
Hver gang du støder på noget forurenet jord, har du pligt til at kontakte kommunen. Reglerne forpligter private lodsejere, men også entreprenører, rådgivere og andre, der har med projektering af byggeri at gøre. Ejendomsmæglere er forpligtede til at oplyse om jorden ved handel af ejendom.

Jordflytning
Inden du begynder at grave og flytte jord fra et areal, skal du søge oplysninger om det areal, du vil grave på, og om den jord du vil flytte. Du har kun pligt til at anmelde arbejdet, hvis jorden flyttes fra det areal, hvor den bliver gravet op. Hvis du genindbygger jorden på det forurenede areal, skal du ikke anmelde flytning af jord.

  • Selv om du ikke skal anmelde jordflytning, gælder det dog altid, at du skal underrette kommunen, hvis du opdager, at jorden på en ejendom er forurenet.
  • Hvis jorden ikke er forurenet eller kortlagt eller stammer fra offentlige vejarealer, kan du afsætte den frit uden at anmelde det, eller du kan bede kommunen anvise et sted, hvor du kan bortskaffe jorden.

Begynd i god tid, så du undgår ventetid under arbejdet. Hvis et areal er kortlagt, vil dette være meddelt til ejeren af arealet
Du skal, senest 4 uger før du vil flytte jorden, sørge for at anmelde det til kommunen.

Du har pligt til at anmelde jord fra:

  • Områdeklassificerede ejendomme - som du finder på kortet.  
  • Kortlagte ejendomme eller dele af kortlagte ejendomme.
  • Offentlig vej.
  • Godkendte modtageanlæg.

Jordpartier på mindre end 1 m³ skal du dog kun anmelde, hvis du graver jorden op på kortlagte ejendomme eller dele af kortlagte ejendomme.
Kortlagte ejendomme er ejendomme, som Region Syddanmark har udpeget som forurenede på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 (jordforureningsloven).

Sådan anmelder du flytning af jord
Det er ikke længere muligt at anmelde jordflytning på papirskema på e-mail eller fax. Du kan anmeldele jordflytning elektronisk her.
Vejledning i at anmelde elektronisk:

  1. Første gang du åbner linket, skal du oprette dig som anmelder.
  2. Haderslev Kommune skal oprette modtageanlæg i systemet, inden du kan logge på.
  3. Send en e-mail til jordflytning@haderslev.dk med oplysninger om modtageanlæg, adresse, CVR-nr., e-mail-adresse, telefonnummer, og hvilket brugernavn og adgangskode du ønsker.

Som jordmodtager kan du få hjælp i vejledning til jordmodtager.
Som anmelder af jordflytning kan du få hjælp i vejledning til anmelder.

Administrationsgebyr for jordflytning
Kommunen skal jævnfør Miljøbeskyttelseslovens § 48 opkræve gebyr for jordflytning.

Gebyret skal dække de udgifter, kommunen har i forbindelse med administration af jord fra forurenede områder. Gebyret opkræves på ejendomsskattebilletten, og det pålægges som en solidarisk løsning på alle ejendomme i Haderslev Kommune.

Begrundelsen for at opkræve solidarisk på alle ejendomme i kommunen er, at alle har fælles interesse i beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Alle borgere er mulige anmeldere af jordflytning, også selv om ejendommen ikke er kortlagt som forurenet af Region Syddanmark eller områdeklassificeret som lettere forurenet af kommunen. Der kan ske en ny forurening, eller der kan opdages en gammel forurening, fx udslip fra en gammel olietank.

Jordforurening
Hvis du bor på en grund med lettere forurenet jord, anbefaler Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at du tager nogle forholdsregler af hensyn til sundheden.

Forurenet jord på ikke-kortlagt areal
Hvis du har mistanke om, at jorden kan være forurenet, fx under gravearbejde, skal du stoppe arbejdet og kontakte Miljø og Industri på telefon 74 34 34 34 og få at vide, hvordan du skal forholde dig.

Regulativ for klassificering af jordområder i kommunen
Byrådet godkendte den 28. august 2008 et regulativ for klassificering af jordområder i kommunen (områdeklassificering). På kortet, som hører til regulativet, kan du se, om din ejendom er omfattet. Målet er at undgå, at forurenet jord bliver blandet med ren jord.

Siden den 1. januar 2008 har alle byzoneområder været områdeklassificerede. Det er først og fremmest de gamle bykerner og industriområder, der er områdeklassificerede, mens bl.a. nyere byzoneområder er undtaget fra klassificeringen.
F
remtidige udstykninger, hvor landzonearealer overgår til byzone, vil automatisk ikke være omfattet af områdeklassificeringen, medmindre der er tale om gamle byområder, der ikke har været klassificerede som byzone.

Jordmængder under 1 m3: Du kan ifølge regulativet aflevere jorden på Haderslev Kommunes genbrugspladser, uden at du skal anmelde det og uden at få taget jordprøver.
Jordmængder over 1 m3: Du er forpligtet til at få udtaget jordprøver. Er jorden forurenet skal jorden bortskaffes korrekt. Du kan kontakte Miljø og Industri, hvis du kommer i den situation.

Ofte stillede spørgsmål om områdeklassificering
Her på siden svarer vi på de mest gængse spørgsmål, som grundejere stiller til områdeklassificeringen "lettere forurenet jord". Hvis du ikke finder svar, kan du kontakte Miljø og Industri.


Haderslev Kommune Borgerservice Byrådet  
post@haderslev.dk
74 34 34 34
Telefontider

Gåskærgade 26
6100 Haderslev
Åbningstider
CVR- og EAN-numre
borgerservice@haderslev.dk
74 34 34 34
Telefontider

Adresser og åbningstider
Haderslev
Vojens
Gram
Hvem er vi?
Hvad arbejder vi med?
Næste byrådsmøde?
Sitemap
Læs siden højt
Print

Siden er opdateret:
19/1 2012