|
| Tilskud til foreninger |
|||
Drifts- og lokaletilskud Foreninger inden for det frivillige folkeoplysende arbejde har mulighed for at søge om tilskud til drift af egne eller lejede lokaler samt lejrpladser. Foreninger, der allerede modtager tilskud til driftsudgifter, har ansøgningsfrist 1. juli til det kommende år. For nye foreninger eller foreninger, der ikke tidligere har søgt, behandles ansøgninger løbende. I Haderslev Kommune behandles ansøgninger om drifts- og lokaletilskud i Folkeoplysningsudvalget. Der ydes p.t. et tilskud på 70 % af en forenings tilskudsberettigede driftsudgifter, dog med et procentuelt fradrag for medlemmer over 25 år. Find ansøgningsskema til drifts- og lokaletilskud her. Ansøgning om drifts- og lokaletilskud, afholdte udgifter Har I som forening modtaget et tilsagn om drifts- og lokaletilskud, kan I søge om udbetaling af tilskuddet. Typisk gøres dette ved afslutning af foreningens regnskabsperiode. Som udgangspunkt udbetales tilskuddet som refusion, dvs., at I afholder udgiften, hvorefter tilskuddet beregnes. Ansøgning om lokaletilskud til afholdte udgifter finder du her. Der kan også søges om udbetaling af et forskud på drifts- og lokaletilskuddet. Typisk søges der omkring årsskiftet, således at forskuddet kan udbetales i rater enten pr. måned eller kvartalsvist. Ansøgningsskema til acontoudbetaling finder du her. Medlemstilskud/aktivitetstilskud Folkeoplysningsudvalget afsætter hvert år et beløb til en pulje, som foreninger, der ønsker støtte til at drive ungdomsarbejder eller -aktiviteter, kan søge om tilskud fra. Støtten udbetales én gang årligt, gerne primo januar. I 2011 blev der udbetalt 1,4 millioner kr. i tilskud til over 12.000 aktive foreningsmedlemmer under 25 år. Foreninger, der tidligere har modtaget støtte, modtager automatisk et ansøgningskema. Deadline for ansøgning er 1. oktober året forinden. Ansøgningsskema til medlemstilskud finder du her. Træner-, leder- eller dommeruddannelse Der ydes tilskud til træner-, leder- og dommeruddannelse inden for det frivillige foreningsarbejde. Træner-, leder- eller dommeruddannelsen skal være til gavn for foreningen for at være berettiget til tilskud. Tilskud ydes til kursus- og opholdsudgifter, men ikke til kørsel. Der ydes normalt kun tilskud til kurser, der afholdes i Danmark og Slesvig-Holsten. Der ydes tilskud på maksimalt 75 % af nettoudgifterne til kursusafgift (dvs. foreningens egen udgift) med et maksimalt tilskud på 1.500 kr. pr. kursus pr. person. Ansøgningen om tilskud indsendes, efter at kursusafgiften er betalt. |
|
|||
| Haderslev Kommune | Borgerservice | Byrådet | |
| post@haderslev.dk 74 34 34 34 Telefontider Gåskærgade 26 6100 Haderslev Åbningstider CVR- og EAN-numre |
borgerservice@haderslev.dk 74 34 34 34 Telefontider Adresser og åbningstider Haderslev Vojens Gram |
Hvem er vi? Hvad arbejder vi med? Næste byrådsmøde? |
Sitemap Læs siden højt Siden er opdateret: 6/3 2012 |